Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Dansk bildesigner udfordrer Tesla

Fisker EMotion - 2018011104390
Den danske bildesigner Henrik Fisker har netop præsenteret en ny elektrisk sportsvogn, Fisker EMotion, på teknologimessen CES i Las Vegas. Bilen kommer til at koste 800.000 kroner før afgifter og ventes på gaden inden for et par år. Free/Ritzau

Bildesigneren Henrik Fisker har præsenteret en ny sportsvogn, der er 100 procent eldrevet.

Las Vegas. Den danske bildesigner Henrik Fisker er snart klar med en elektrisk sportsvogn, som skal tage kampen op med Tesla.

Bilen Fisker EMotion præsenteres i denne uge på verdens største messe for forbrugerteknologi, CES, der afholdes i Las Vegas.

- Bilen vil sætte en helt ny standard i klassen luksus-sedan, siger Henrik Fisker til det franske nyhedsbureau AFP.

Den danske bildesigner er selv er til stede hver dag under messen.

Fisker EMotion, der med sine tophængte døre ligner en udpræget sportsvogn, kan ifølge Fisker køre godt 650 kilometer på en enkelt opladning. Det er noget længere end Teslas succesfulde Model S.

Fisker EMotion er ligesom Tesla tænkt til at være delvist selvkørende. Det vil sige, at man i et vist omfang kan lade bilen selv overtage kørslen.

Samtidigt satser Henrik Fisker på, at forbedret batteriteknologi i løbet af en årrække vil forlænge rækkevidden kraftigt.

Fisker EMotion kommer til at koste 129.000 dollar svarende til godt 800.000 danske kroner. I Danmark vil den på grund af afgiften blive væsentligt dyrere. Bilen ventes at være klar til salg i løbet af to år.

Samtidigt med Fisker EMotion arbejder den danske bildesigner på en noget billigere elbil, som skal appellere til det mere brede segment.

Fisker EMotion vil under alle omstændigheder komme ind i et svært marked med mange konkurrenter.

Mange af de etablerede bilmærker er i gang med at omlægge produktionen helt eller delvist til elbiler og flere helt nye mærker er på vej.

På CES-messen har kinesiske Byton således præsenteret en ny elbil, der er i en noget anden ende af prisskalaen sammenlignet med Henrik Fiskers. Den kinesiske elbil kommer således til at koste godt 280.000 kroner før afgifter.

Fiskers nye livtag med elbiler kommer, efter at hans tidligere projekt Fisker Automotive i 2013 kollapsede på grund af problemer med batterileverandøren. Forinden nåede selskabet at sælge et par tusinde eksemplarer af hybridbilen Karma.

Henrik Fisker har tidligere været designer for kendte mærker som BMW og Aston Martin.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen