Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Topchefen om TDCs udfordringer: »Hvis det var let, var det ikke nær så spændende«

28BUSPix-Pernille-100749.jpg
Pernille Erenbjerg mangler ikke udfordringer i jobbet som topchef hos TDC. Heldigvis kan hun også godt lide udfordringer, fortæller hun i årets sidste »Hjørnekontoret«, hvor hun dog tilføjer, at hun godt kunne tænke sig en lidt mindre udfordrende nytårsaften end den seneste af slagsen. Foto: Sarah Christine Nørgaard

I podcasten »Hjørnekontoret« tager TDC-topchef Pernille Erenbjerg livtag med de store spørgsmål om telekoncernens fremtid, signalnedbruddet nytårsaften for snart et år siden og seerflugten.

Nytårsaften og årsdagen for det døgn, hvor 1,3 millioner danskere havde sort skærm på grund af en »bevidst skadelig handling« mod landets største TV-leverandør, TDCs YouSee, er lige rundt om hjørnet. Siden da har TDC fortsat arbejdet med at forbedre sikkerheden, for sådan noget må bare ikke kunne ske, lyder det fra topchefen, Pernille Erenbjerg, der ligesom resten af befolkningen var vidne til nytårsnedbruddet. Halvandet år forinden var hun tiltrådt som øverste chef i virksomheden.

»Jeg vidste jo godt, da jeg gik til opgaven, at der var kriser, der var til at få øje på også. Der er de kriser, man arbejder med til dagligt, og så er der dem, der sker som et lynnedslag. Det her var klart den sidste af slagsen og langt mere alvorligt end noget andet, jeg har været ude for i mine ti år i TDC,« fortæller hun i »Hjørnekontoret«.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

I TDC er man forberedt på forskellige grader af nedbrud og problemer i form af kabler, der bliver gravet over, men nytårsaften var af en særlig grad, de kalder »Code Black«.

»Det her var en af de allerværste, fordi det også potentielt rører ved nationale sikkerhedsaspekter, som gjorde det en del mere dramatisk end spørgsmålet om at sende dronningens nytårstale,« forklarer hun.

30BUSChr--Stadil-i-hj-rneko.jpg

TDC saver i egen gren

Når TDC ikke kæmper med signalnedbrud, døjer selskabet med seerflugt og danskernes skiftende TV-vaner. På et år har TDC mistet 70.000 TV-kunder i Danmark, og en tredjedel af de 1,3 millioner YouSee-kunder har nu kun den lille TV-pakke – typisk sidste skridt, før man siger sit TV-abonnement op og vælger at bruge streamingtjenester på nettet i stedet.

»Før i tiden kunne man sidde og lave tiårsplaner og ramme nogenlunde rigtigt. Det gør man helt sikkert ikke i dag. Man bliver nødt til at stille spørgsmål som: Hvordan kan vi blive ved med at være relevante for vores kunder?«

Pernille Erenbjergs første opgave som topchef blev derfor også at udskifte en del ledere til fordel for profiler med fingeren på pulsen.

TDCs YouSee har fundet inspiration hos streamingtjenester som Netflix og HBO og har sammen med onlineuniverset ChriChri skabt TV-platformen ChriChriTV, som man også producerer en del originalt indhold til. Man kan fristes til at spørge, hvorfor Danmarks største telekoncern ikke har tænkt på at følge i fodsporene på de amerikanske succeshistorier noget før.

»Vi kommer ikke til at tjene det samme på det, som vi gør på den TV-forretning, vi har – faktisk saver det lidt ind i den gren, vi allerede sidder på. Og når man har et forretningsområde, som går nogenlunde fornuftigt, så glemmer man at spørge sig selv, om det kunne gå endnu bedre. Om man alligevel skulle tage nogle radikale beslutninger,« lyder det fra Pernille Erenbjerg, der understreger, at koncernen bliver nødt til at kunne meget mere, når det kommer til indhold.

02BUSMarianne-Dahl-Steens#2.jpg

Hvis det er let, er det ikke spændende

Pernille Erenbjerg lægger ikke skjul på sin ærgrelse over, at TDC ikke satsede på at sælge TV-bokse noget før. Nu er det et kapløb med tiden for at få boksene ud til flest muligt, siger hun.

»I dag er det lysende klart, at hvis ikke du har en digital brugerinterface ude hos kunderne, er det utroligt svært at få nye tjenester ud og blive ved med at være relevant. Den eneste læring i det her er, at når man finder kerne­ydelsen i sin forretning, bliver man nødt til hele tiden at udvikle og investere i den.«

Pernille Erenbjerg understreger dog, at selv om man er først med noget, er det ikke sikkert, at man vinder. Og selv om hun har haft nok at se til i de to år, hun har siddet på posten som topchef, er det de store problematikker og kriser, som er med til at gøre jobbet interessant. Det værste, man kan gøre, er at blive lammet af frygt.

»Ethvert topjob er svært, men det er klart, at der er mange ting, der er svære her. Og rigtigt mange ting samtidig. Hvis det var let, var det ikke nær så spændende. Nytårsnedbruddet havde vi dog nok alle sammen gerne været foruden.«

Morten Albæk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen