Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Alle medarbejdere har ret til at blive forskelsbehandlet

06BUSledelse-112111.jpg
Ledelse af vidensmedarbejdere er en vanskelig desciplin. Foto: Iris

Det er god ledelse ikke at bruge samme udviklings- og motivationssamtaler til alle medarbejdere.

For nogle måneder siden så jeg et videointerview med forskeren Helle Hedegaard Hein om et af de temaer, som jeg ved, optager mange mellemledere: Hvordan skal man som leder bedst muligt motivere virksomhedens eller teamets vidensmedarbejdere?

Jeg har gennem årene talt med flere ­ledere på mellemlederniveau, som har fundet det vanskeligt at håndtere denne særlige gruppe af medarbejdere, som måske/måske ikke skal placeres samme sted fysisk på virksomheden som kollegerne, måske/måske ikke skal have lov til at møde, når de vil, og gå hjem, når de vil – og som måske/måske ikke skal deltage i møder og kollegiale arrangementer.

Kort sagt er spørgsmålet, om og i så fald i hvor stor stil man som leder bør forskelsbehandle denne særlige og stadigt voksende gruppe af medarbejdere, for at de trives bedst, og for at virksomheden får det maksimale udbytte af deres kompetencer?

Helle Hedegaard Hein tager i videoen, som ligger på Ledernes hjemmeside, www.lederne.dk, fat på flere af de førnævnte konkrete problemstillinger.

Hun pointerer blandt andet, at spørger man vidensmedarbejdere, hvor de bedst løser en vanskelig opgave, vil over halvdelen svare, at det ikke er på deres arbejdsplads.

22BUS20171120-163956-4BM-10.jpg

Det er i sig selv en kæmpe ledelsesmæssig udfordring, fastslår Helle Hedegaard Hein, hvilket jeg kun kan erklære mig 100 procent enig med hende i.

Hun mener, at der er en kontrast mellem på den ene side vores fokus på, at vi i fremtiden skal leve af kreativitet, innovation og disruption – på den anden side, at vi i stigende grad skaber arbejdspladser, som »gør det absurd vanskeligt for medarbejderne at levere den kreative vare«.

Spørgsmålet, som Helle Hedegaard Hein stiller, er derfor, hvorfor nogle virksomheder insisterer på at kræve, at medarbejderne fysisk skal være til stede på arbejdspladsen, hvis det nu engang ikke er i de fysiske rammer, de pågældende kan levere deres bedste arbejde.

Spørgsmålet er berettiget, men svaret er ikke så ligetil. Der er således grænser for, i hvor stor stil man som leder kan give positiv sær- og forskelsbehandling, før andre medarbejdere begynder at føle sig tilsidesat.

Helle Hedegaard Hein advarer samtidig mod den stigende brug af målstyring og det, hun kalder »præstationsparadigmet«.

Hun mener, at præstationsparadigmet er kreativitetens og innovationens værste fjende, fordi den hæmmer ud-af-boksen-tænkning. Hun er alt andet end begejstret for, når ledere over for vidensmedarbejdere benytter ledelsesredskaber som performance management og målstyring.

»Kreativ tænkning tager tid og kræver mange afstikkere og fejlskud. I en målstyret præstationskultur belønner man sjældent fejlskud, selv om de er helt nødvendige trin i en kreativ tanke­proces,« konstaterer Helle Hein i videoen.

Hun opfordrer lederne til at bevæge sig væk fra præstationsparadigmet og over til motivationsparadigmet.

22BUSLoehde-103551.jpg

Grundlæggende er jeg helt enig i, at ledere bør interessere sig for medarbejdernes motivation og drivkræfter. Men – og det er en vigtig pointe, synes jeg – det bør ikke kun ske i ledelsen af vidensmedarbejdere, men derimod i ledelsen af alle medarbejdere.

Helle Hedegaard Hein mener også, at MUS-samtaler bør erstattes af motiva­tions­samtaler, men i stedet for, som det ofte sker, at bruge MUS som et skældsord, bør opfordringen snarere være løbende at raffinere sin måde at holde denne type samtaler på.

Skemaer og udviklingsplaner kan faktisk være nyttige redskaber for ledere i samtaler med nogle medarbejdere, men det er god ledelse ikke at skære alle over én kam – heller ikke, når man holder årlige samtaler. Og så kan man i øvrigt for min skyld kalde samtalerne udviklings- eller motivationssamtaler eller noget helt tredje.

Så ja herfra til forskelsbehandling – ­også af vidensmedarbejdere!

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

631514012.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen