Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Grib chancen for at styrke databeskyttelsen

05BUSDatabeskyttelse-150312.jpg
En effektiv databeskyttelse er helt afgørende for borgernes tillid til udviklingen af digitale tjenester, fastslår Rikke Frank Jørgensen og Anja Møller Pedersen. Arkivfoto: Iris

Persondata. Med den nye EU-databeskyttelsesforordning har Danmark en oplagt mulighed for at styrke borgernes databeskyttelse. Desværre forpasser vi den mulighed, hvis forslaget til en ny databeskyttelseslov ikke styrkes.

I maj 2018 får vi nye EU-regler for, hvordan virksomheder og det offent­lige skal beskytte borgernes data. Den nye EU-forordning medfører mere harmonisering, øget fokus på hånd­hævelse og en række nye eller forbedrede rettigheder og pligter.

Med forordningen ønskede EUs medlemsstater at styrke borgernes ret til databeskyttelse og hæve databeskyttelsesniveauet på tværs af EU. Det er derfor nu, vi har chancen for at forbedre borgernes databeskyttelse, og den skal vi gribe. En effektiv databeskyttelse er helt afgørende – både for udviklingen af en stærk digital økonomi og for borgernes tillid til digitale services.

Justitsministerens forslag til en ny databeskyttelseslov bliver nu behandlet i Folketinget. Den nye lov, som erstatter persondataloven fra 2000, skal gennemføre forordningen i dansk ret.

Lovforslaget har dog den svaghed, at det ikke lever op til de forbedringer i beskyttelsen af danskernes data, som EU-forordningen lægger op til. Realiteten er, at den nye lov stort set svarer til de regler, vi allerede har i dag. Det på trods af, at vi i forhold til databeskyttelse lever vi i en helt anden virkelighed end i 2000.

1

Borgernes data er markant mere digitaliserede i dag, og det betyder, at persondataretten spiller en stadig mere afgørende rolle, mens konsekvenserne af sikkerhedsbrud er mere indgribende. Det burde den nye databeskyttelseslov afspejle. I stedet forpasser regeringen en oplagt mulighed for at sikre en stærk beskyttelse af danskernes personoplysninger.

Og det er ikke fordi, at Danmark ikke har brug for det. Både Datatilsynet og Rigsrevisionen har påpeget, at vi i Danmark ikke er gode nok til at overholde persondataloven og de tilknyttede standarder for IT-sikkerhed. Offentlige myndigheder sidder med et stort ansvar, fordi de registrerer og behandler oplysninger om centrale aspekter af borgernes liv. Det kræver, at de gennem retningslinjer, uddannelse og indretning af deres systemer sikrer den højest mulige databeskyttelse.

Der har de senere år været nogle kedelige eksempler på, at myndighederne ikke har tilstrækkelig styr på datasikkerheden, og at personoplysninger derfor er blevet kom­promitteret.

Alligevel vælger regeringen med lovforslaget at nedtone de skærpede krav til f.eks. risikovurdering, dokumentation og data­beskyttelse »by design« og »by default«, som forordningen lægger op til. Lovforslaget kan derfor give myndigheder og virksomheder indtrykket af, at det er godt nok at fastholde status quo.

En af forordningens væsentligste ny­skabelser er muligheden for at udstede relativt store bøder, hvis virksomheder eller offentlige myndigheder ikke har styr på databeskyttelsen. Det kan i sig selv betyde, at virksomheder og myndigheder tager ­databeskyttelse mere alvorligt.

04BUSHELEN-DIXON-094651.jpg

Efter en del debat lægger lov- f­or­slaget nu op til, at både offent­lige og private kan idømmes bøder, hvis de ikke overholder databeskyttelsesreglerne. Dog med et lavere bødeniveau for offentlige myndigheder.

Det kan der være gode grunde til, men det bliver interessant at se, om bøderne til offentlige myndigheder får den ønskede virkning.

En anden nyskabelse er kravet om konsekvensanalyser. Det betyder, at virksomheder og myndigheder løbende skal klarlægge risici ved deres håndtering af personoplysninger, så de kan undgå datasikkerhedsbrister og kan reagere i tide, hvis datasikkerheden bliver bragt i fare. Igen er kravet nedtonet i lovforslaget.

Det er ærgerligt, da analyserne ikke kun vil styrke borgernes databeskyttelse, men også støtte den dataansvarlige i at overholde reglerne og undgå sikkerhedsbrud. Det er derfor i alles interesse, at konsekvens­analyser indgår som et fast element ved behandlingen af personoplysninger.

Selv om forordningen giver mulighed for nationale undtagelser og særregler, bør vi bruge dem varsomt og kun med det formål at styrke individets rettigheder. Ellers risikerer vi, at danske særregler ikke blot forringer borgernes databeskyttelse, men også forhindrer en ensartet beskyttelse på tværs af EU.

306049034.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen